Barndom på Kyringegård

Fra det gamle fotoalbum
v/Margith Sprotte

Anni Kofoed, født Jacobsen, fortæller: Mine bedsteforældre, Anna Marie og Søren Jacobsen, købte Kyringegården omkring 1910 og flyttede ind med deres 6 børn. Det syvende barn blev født på Kyringegården.

Min farmor blev enke allerede i 1921, men sammen med de voksne sønner og døtre fortsatte hun gårdens drift. Efterhånden giftede børnene sig og flyttede fra gården. Mine forældre, Anna og Poul blev gift i 1936, og min far overtog gården. Men min farmor blev boende sammen med det unge par til hun døde i 1949. Min farmor husker jeg ikke som nogen legekammerat. Hun var meget plaget af gigt, men sørgede for, at familiens strømper blev stoppet, og andet tøj blev repareret, når blot det kunne gøres fra den stol, hvor hun sad. Fem af min fars søskende var bosat i området, og ofte boede hun flere uger også hos dem. Så kunne tøjet også blive repareret hos resten af familien. Det var åbenbart aftægtskonens opgave dengang.

Nogen af de bedste erindringer om vore lege har jeg fra de kolde krigsvintre, hvor vi kælkede ned ad en fantastisk bakke, der var på Kyringegårdens jorder. Vores leg gik ofte ud på, at vi boede i haven. Der var en meget stor rødbøg, der havde grene til jorden. Inde under disse grene indrettede vi os og ”boede” i lange perioder. Rødbøgen er der endnu, men grenene går ikke længere ned til jorden.

Som barn oplevede jeg et meget åbent hjem. Familien var tilknyttet baptistkirken i Nyrup, og havde ofte gæster i forbindelse med arrangementer der. Det skulle have været på samme måde, mens min farmor ”regerede”. Der blev også arrangeret sommerlejre for søndagsskolebørnene i flere år.

Min far drev gården indtil 1970, hvor Kjell overtog den indtil han solgte den omkring 1980. Den nye ejer solgte senere det meste af jorden fra. Kyringegården var altså i familiens eje i ca 70 år.

Artiklen er tidligere bragt i foreningens medlemsblad, august 2019.