Stenmagle Skole 1958-1999

af Holger Jørgensen

Spredte erindringer om Stenmagle skole i tiden 1958-1999

Stenmagle skole begyndte sin virksomhed 5. september 1958. Fra begyndelsen var der følgende lærere:

• Aage Jensen, førstelærer. Ansat ved den tidligere Stenmagle skole i 1948 og fortsatte ved den nye skole.
• Johanne Andersen var ansat ved den tidligere forskole i Stenmagle.
• Inge Andersen (senere kaldt Romanius), kom fra Assentorp Forskole.
• Gunner Iversen kom fra den tidligere hovedskole i Assentorp.
• Lund kom fra Vandløse skole. Han blev gift omkring skolestarten med Marie. Jeg husker ikke, om hun var ansat ved forskolen inden den nye skole blev taget i brug, men hun var uddannet i skolekøkken, og den slags var der ikke mange af i de år.
• Bent Kildegaard Christiansen, ansat ved Vandløse skole.
• Thomsen, vikar. Rejste vist i 1959
• Hans Aage Damgaard, ansat ved skolens opstart.
• Dertil den uundværlige pedel, Karl Nielsen, som plejede skolen, som om den var hans egen.

Teksten herunder er fundet blandt gamle papirer og nedskrevet i 1999, det år jeg gik på pension, og er om Stenmagle skole liv, som jeg huskede det. Derfor kan nogle af oplysningerne måske af og til være ret private. I dag er alt forandret. Ideer om hvordan tiden og livet var dengang i en anden tid og en anden baggrund. Helt andre ideer om at holde skole og om undervisning. Om krav til lærerne – til undervisningen – til forældrene. Om en ny generation med bl.a. edb og internet. – Og nu er skolen nedlagt. (2012) – så beretningen er ren historie.

Her er så min personlige beretning:
Jeg er uddannet på KFUM’s seminarium på Frederiksberg i 1957. Mens jeg læste var jeg vikar på en skole i 3 måneder et par mil nord for Brønderslev. Mit første kald (sådan hed det dengang) var ved en lille skole syd for Præstø. Vi var to lærere til at dele de 4 årgange (4.-7. kl.) med i alt ca. 50 elever. Jeg var altså andenlæreren. I nabobyen var der en forskole. 2 år senere skulle skolen nedlægges. Der skulle bygges en stor skole til 650 elever. Den var allerede for lille, da den blev taget i brug. Jeg gik på jagt efter et ledigt embede. Der var et ledigt ved Stenmagle skole. Dette fik jeg så i 1959. Skolen havde brug for en lærer mere, da 5. kl. var på 38 elever. Jeg blev så klasselærer ved den ene 6. kl. og har ved skoleårets afslutning (i 1999) været der i 40 år. Stenmagles skoleleder var Aage Jensen. Det var ikke mindst hans positive væremåde og livsholdning, jeg faldt for, samtidigt med at være en del af et hold for en helt ny 7-klasset skole.
Da jeg ankom med flyttelæsset til den ene halvdel af et nybygget hus i Stenmagle (dobbelthuset på Stenmaglevej), stod stilladset endnu rundt om huset. Der var hverken døre eller vinduer. Jeg ringede til sognerådsformanden, som fortalte, at huset godt nok ikke var færdigt, men der var et ledigt værelse på alderdomshjemmet. Der kunne jeg bo midlertidigt. Her blev jeg så i 4 mdr. ind til huset blev færdigt – og blev rigtigt forkælet. I 1950’erne var det umuligt at skaffe lærere, og også at skaffe rimelige vikarer. Stenmagle kommune havde 6 skoler: Stenmagle Forskole og Hovedskole, Vandløse Forskole og Hovedskole og Assentorp Forskole og Hovedskole.
Skolerne måtte i perioder have hverandendagsundervisning. Så kunne 1 lærer passe 2 skoler. Vandløse skole var i perioder lukket på grund af forældreprotester på grund af for dårlige vikarer. I 1956 måtte førstelæreren være hver anden dag i Stenmagle og hver anden dag i Assentorp. Ind imellem et rend af vikarer, således at mange børn, især de stille og svage blev stærkt forsømt.
Stenmagle skole var dengang en helt ny skole, indviet 5. sept. 1958. Her blev efterhånden elever til 2 spor fra 1.-7. kl., og vi var 8 lærere, da jeg kom, men både elevtal og lærertallet voksede. Som noget helt nyt fik skolen sløjdsal, gymnastiksal og skolekøkken, samt et lokale til skolelæge og specialundervisning. Dette fag var også nyt på egnen og mange følte det som noget dårligt at være der, men det var en naturlig følge af mange års forsømmelser og lærermangel, men tiden har heldigvis skiftet holdning til dette og mange forældre har senere ønsket, at deres barn fik timer der. Lærerværelset var i stueetagen og kontoret var i lærer Jensens dagligstue. Skolevejene var blevet lange og der blev indsat 2 skolebusser. I de to første år i Stenmagle havde jeg klasseværelse i ”Sibirien”, det oprindelige klasselokale fra den gamle skole – senere blev der SFO i lokalet. Et dejligt lokale med akustik som i gamle dage og udsigt til førstelærerens frugttræer. Jeg tænker tit på, at når børnene skulle slappe lidt af, var det rart at sidde og kigge ud af vinduet. Det var behageligt afstressende at sidde og kigge på naturen. I de første år havde jeg mange fag, men efterhånden en del specialundervisning og sløjd. Jeg havde brugt mine første to sommerferier (2 x 6 uger) til denne uddannelse. Det var jo noget man bare gjorde dengang. Det var to fag jeg var meget glad for – måske nok især sløjd.
Fra 1959 gik kommunen over til august-skoleår, og fra 1961 fik lærerne kun 248 skoledage. Fra 1961 fik skolen 8. kl. og fra 1963 tillige en 9. kl. og fra 1968 en 10. kl. i tæt samarbejde med Stenlille skole. Vi delte/byttede eleverne fra Stenmagle skole med eleverne i Stenlille 2 dage om ugen. På den måde kunne vi tilbyde eleverne en eget større fagrække, og det gik godt nogle år. Stenmagle måtte bygge til for at have plads til de elever, der kom i disse år. Til sidst var der over 275 elever. Skolen måtte bygge til for at eleverne kunne være der. Den nye tilbygning blev kaldt abc-gangen. I kælderen blev der indrettet sløjdlokale og formningslokale, senere træsløjd og metalsløjd, mens formning blev flyttet til fysiklokalet, som flyttede til en ny ”knast” ved spisestuen. Skydebanen under spisegangen blev indrettet til formningslokale i byggeperioden. Senere blev der et særligt lokale til formning i den nye tilbygning og under ombygningen havde vi sløjdlokale i i fyrrummet. Det var vanskeligt, når vi skulle råbe om kap med fyret. Akustikken var ikke så god i sådan en betonkælder. Fra omkring 1973 var det slut med så mange elever og hele overbygningen flyttede til Stenlille, men vi havde dog stadig mange elever.
1974 blev der bygget en barak i førstelærerens have til en nystartet børnehaveklasse. Børnehaveklassen var begyndt i samlingssalen året før. I årene omkring 1970 havde jeg flest timer i overbygningen, heraf en del sløjd. Et enkelt år havde jeg 20 timer i sløjdlokalerne, dels træsløjd og dels metalsløjd, som jeg i mellemtiden var blevet uddannet til. I disse år var der megen snak om, at der skulle været et skolebibliotek ved hver skole. På Stenmagle skole var der i et af undervisningslokalerne et folkebibliotek, disse materialer sigtede først og fremmest på voksne kunder. Her kunne særligt interesserede elever i et frikvarter komme og låne materialer (bøger). I 1967 var jeg på kursus i ”skolebibliotek” og igen året efter. Herefter blev jeg ansat som skolebibliotekar et par timer om ugen – i folkebiblioteket. Der var jo ikke en eneste bog egnet til skolebrug. Dem fik jeg efterhånden købt. Det var nogle år med rundhåndede budgetter, så der blev købt pænt ind, fagbøger ofte helt op til 5 eks og skønlitteratur i 2 eks. Alt dette fyldte jo og i 1974 blev de to biblioteker adskilt.
Skolebiblioteket blev naturligt boende i lokalet, hvor der senere kom edb, mens folkebiblioteksbøgerne blev flyttet over gården. Det var dejligt for folkebiblioteket at komme ud, men det var knap så morsomt for fru Romanius og hendes små elever, som måtte klumpe sig sammen, for der skulle være en hel klasse små elever, men fru Romanius fandt sig i forholdene. Senere blev biblioteket flyttet ned i kontorbarakken ved forsamlingshuset. Jeg havde så jobbet som bibliotekar i næsten 30 år, og det betød, at jeg måtte stoppe med at være klasselærer. Det var vanskeligt i begyndelsen og jeg savnede det meget. Det er et privilegium at være i mors og fars sted. Jeg fik nu mange timer i et fag, der hed orientering (historie, biologi, geografi, aktuelle emner og meget andet). Et stofområde som skulle køres stramt, for at der kunne blive struktur i faget, men et fag der passede sammen med skolebibliotekarbejdet. I 13 år i 1970’erne og firserne passede jeg jobbet som skolepatulje – ansvarsfuldt – for hvor meget kan man stole på et 12-års barn. I min fritid skrev jeg en del lokalhistorie, som nu findes på Stenlille lokalarkiv – om Stenmagle sogns historie, om Stenmagle sogns skolehistorie, om kirkens historie, og om Stenmagle skoles historie. Endvidere om Nyrups historie, lidt om Stenmagle biblioteks historie og om Søndagsskolerne. Det var et held, at jeg gjorde det dengang. I dag er kilderne væk (døde). Tiderne ændrede sig igen. Fagene (i hvert fald stofområdene fra fagene, geografi og historie forsvandt fra skemaet. I stedet kom et andet fag; natur og teknik. Skolebiblioteket er for længst gået over til at benytte edb og it.
Når jeg ser tilbage på de 40 år i dansk skoleverden har der været mange forandringer, især først i 1960’erne, i midten af 1970’erne og igen med en ny skolelov midt i 1990’erne. Set i det lange løb har man nok på grund af skiftende politiske vinde (og vinde udefra) i nogle lange periode forsøgt at give en del elever en eksakt viden, de kan bruge som fundament i livets videre forløb, efter tidens krav. Nogle mener at viden og vidensbehov ændrer sig, men en grundviden, som den kan gives i folkeskolen forsvinder ikke. Lærerne er flittige og gør hvad de kan, hvis de får mulighederne. Lærerne har i tidens løb stået til måls for mange politikerers ideer. Set i det lange løb, har der været perioder, hvor for mange forældre slap tøjlerne. Og nu er der gået 60 år og det meste er glemt – og skolen nedlagt.

Tidligere bragt i Medlemsnyt nr. 6, maj 2020.