Skoleminder fra Stenmagle

Jeg var med, da Stenmagle skole blev indviet 5. september 1958. Jeg gik i 2. klasse og fik fru Andersen (senere Romanius) til klasselærer. Vi var allerede en pæn stor klasse, der kom fra Vandløse skole; men de tre 2. klasser fra Stenmagle, Assentorp og Vandløse skulle blive til 2 klasser, og vi fik 6 nye klassekammerater, der alle kom fra Assentorp. Klassekvotienten svingede lige omkring 30. Vi syntes, det var spændende, hver gang en ny elev dukkede op; men heldigvis (set med nutidsøjne) forblev antallet deromkring. Omlægningen af skoleåret fra april-start til august-start gjorde, at jeg kom til at gå 1½ år i 2. klasse.

De første 3 årgange blev kørt med bus til skolen. ”Mit” busskur lå som nabo til det hus, der i dag er Nyrupvej 32 i Nyrup. Vi skulle desværre kun køre de 2 km direkte fra Nyrup til Stenmagle de fleste dage. De mest spændende dage var, når vi mødte sent. Så kørte bussen ”baglæns”; dvs. ud over Vielsted, Vandløse, måske også Assentorp, i alt fald en hel rejse. Når vi så ankom til skolegården, søgte vi hver til sin klasse; jeg husker stadig, hvordan 7. klassepigerne (som i mine øjne var nærmest voksne) stod i hjørnet ved trappen, nærmest trykket helt op mod muren.

Når klokken så ringede, stillede vi pænt op på række for at komme ind. Det var altid spændende, hvem der blev lukket først ind. Når vi mødte om morgenen, gik vi i samlingssalen lige inden for døren, hvor der var morgensang. Jeg glæder mig stadig over lærer Jensens morgensang. Det føltes trygt og varmt, nærmest som en fortsættelse af min deltagelse i søndagsskolen i Nyrup Baptistkirke eller min skolegang i Vandløse, hvor fru Jensen havde været min klasselærer.

Med til mine minder fra skolegården hører også lærer Iversen, også kendt som 2 meter og 4, hans højde. Når det blev forår kunne Iversen finde på at medbringe i spandevis af kugler, som han spredte ud over gården, og så gik vi unger på jagt. Nogle af kuglerne, der jo var af ler, blev knust under jagten. Han var yderst populær den dag, i alt fald hos børnene, måske knap så populær hos pedellen?

Jeg tror, jeg havde lærer Iversen til formning/tegning næsten alle år. I alt fald er det ham, jeg husker for de aktiviteter. Vi lavede linoleumstryk, juleuroer, fine bælter, og jeg lærte at tegne perspektivtegning. Rigtig spændende var det, når han viste lysbilleder fra sine rejser; udlandsrejser var ikke så almindelige dengang, så hans ture i folkevognen var nærmest noget af et eventyr. Vi vægtede ikke hans fag så højt, men set i bakspejlet er han en af de lærere, jeg lærte meget af, og det var en sorgens dag, da jeg modtog besked om, at han var omkommet ved en flyveulykke i 1966.

Da vi kom i 3. klasse, blev vi ramt at den lærermangel, som Holger Jørgensen nævnte. I 3. klasse havde vi 3 eller 4 forskellige vikarer; de såkaldte aspiranter, der kom fra seminariet og var på skolen i 3 -4 mdr. Trods de mange skift, var det en dejlig skoletid, jeg havde. I 4. klasse fik vi fru Lund, som vi havde haft kort tid i Vandløse, men desværre rejste hun fra skolen ved skoleårets udgang.

Vi fik derefter en nyuddannet lærer, der må have haft nok at se til. Jeg husker 5. klasse som et rædselsår. Vi var ganske ustyrlige, og det handlede faktisk kun om, hvorvidt man kunne erhverve sig et par på kassen eller en eftersidning; vi tirrede det stakkels menneske helt ud til grænsen. Jeg husker bl.a., at vi – en flok piger – spiste frokost en onsdag; onsdag var en særlig dag, vi havde 7 lektioner og havde så en aftale om, at vi måtte have sodavand med og en ekstra stor madpakke. Det handlede så om at være så tilpas langsomme med det store måltid, så vi kunne komme for sent til timen. Det lykkedes også, og vi fik så – hele flokken – en eftersidning. Vi fik ofte en af de ”gamle” lærere på besøg, så de kunne tale os til fornuft, men lige meget hjalp det. Vi må have været ganske umulige.

I 6. klasse fik vi så endnu en gang ny lærer; nu skulle der ”skik” på os – og det kom der. De sidste 2 år, jeg gik på Stenmagle skole, var Holger Jørgensen min klasselærer. Han var en moderne lærer. Aldrig før havde vi arbejdet i grupper; det kom vi til nu. Et emne blev stukket ud, og vi blev bedt om at arbejde med det; vi måtte søge oplysninger i leksika, bibliotekets bøger og de lærebøger, vi var udstyret med; Holger Jørgensen beskrev i sin beretning manglen på undervisningsrelevante bøger, og det var jo længe før internettet blev opfundet. Det var en god tid; vi lærte ansvar; vi blev opmuntret til at være nysgerrige; – og der var ro i klassen. Det hører dog med til beretningen, at hvis der foregik snak på de bageste rækker, så var det med at dukke sig, når kridtet fra Jørgensens hånd kom flyvende for at stoppe snakken!

6. klasse var også året, hvor vi begyndte at lære engelsk og fysik. Jeg havde lærer Damgaard til begge fag. Vi havde haft Damgård til regning i flere år. Jeg blev dybt overrasket over, at han også kunne andre fag. Det blev dog engelsk, der blev mit foretrukne af de to. Fysik blev jeg aldrig rigtig ”dus” med.

Mit sidste år (1964) på Stenmagle skole foregik på a-b-c –gangen. Vi 7. klasser havde fået det privilegium at være de første i den bygning. Samme år var første år, hvor vi fik karakterer. Rygtet ville vide, at førstelærer Jensen var imod karaktergivning, men at han havde måttet overgive sig. Det var ganske spændende; for selv om vi nok vidste, hvem der kunne hvad i klassen, var det alligevel lidt nervepirrende at åbne karakterbogen første gang. Det var også året, hvor vi fik at vide, om vi var egnede / måske egnede / ikke egnede til ”realen”. Jeg havde nok regnet med at være ”egnet”, og det holdt da også stik. Faktisk havde vi allerede ved årets start fået en lille forsmag på, hvem der skulle blive i Stenmagle, og hvem der skulle til ”realen”. I 7. klasse kunne man vælge tysk og matematik som forberedelse til at komme videre. I disse timer var eleverne fra de to 7. klasser blandet, og vi fik en forsmag på, hvordan det er at begynde i en ny klasse.

Jeg kunne fortsætte længe endnu. Jeg nævner i flæng frk. Nielsens kristendomstimer, frk. Kongsteds biologitimer, lærer Glæsels engelsktimer, frk. Madsens gymnastiktimer, fru Andersens håndarbejdstimer, frk. Andersens skrivetimer. Sidstnævnte frk. Andersen sørgede for, at Stenmagle skole var foranmange skoler med hensyn til lejrskoler, der ikke var almindeligt omkring 1960. Hun stiftede en fond, der en del år sørgede for, at klasserne kunne komme på lejrskole for små midler. Jeg kender ikke de nærmere detaljer, men vi blev fortalt, at det var hendes fortjeneste. Vores årgangs lejrskole blev mit første møde med Bornholm. Ser jeg tilbage på mine 6 år på Stenmagle skole, gør jeg det med stor taknemmelighed. Lærer Jensens og hele stabens livsholdning bidrog i høj grad til, at der var godt at være. Det er 6 år, jeg altid vil mindes med glæde.

Denne artikel har været bragt i foreningens medlemsblad nr. 8, november 2020.